Junior (4. – 5. klasse)

At være juniorspejder er første skridt til at blive stor spejder. Her udvides og afprøves de forskellige spejderfærdigheder, og der opbygges et godt fællesskab. Det er i juniortroppen, at spejderne lærer de basale færdigheder som forventes af en, der enten er eller har været spejder.

Det er også i juniortroppen, spejderne begynder at lære færdigheder de kan tage med videre og bruge både i deres skolegang og senere i deres erhvervsliv.

  • Hos juniorerne mødes vi hver tirsdag fra 17:00 til 18:30.
    Udover de ugentlige møder har vi ca. 2-4 weekendture om året og ca. en uges sommerlejr i sommerferien.
  • Medbring altid tøj efter vejret; solcreme, regntøj, flyverdragt, gummistøvler, hue og handsker.
    Vores møder er en god blanding af indendørs og udendørs aktiviteter.
  • Det koster 600 kr. pr. halvår, men du er velkommen til at være med på et par møder inden tilmelding.