Bæver (0. - 1. klasse)

Er du glad for at være ude hele året og går du i 0. eller 1. klasse, så er vi en flok glade bævere, der gerne vil lege. Vi har den bedste bæverdam, for som bævere elsker vi at lege ved vandet. Her tumler vi og bygget med både små og store pinde.

Bævere er heldige. Vores pels holder os dejligt varme og tørre, men vi nyder også at varme os ved bålet. Som bæverunger har vi en masse vi skal lære, for at vi kan klare os når vi bliver voksne bævere. Vi har dog heldigvis god tid, så der er ofte tid til overs, hvor vi kan lege.

For det meste leger vi noget, som gør at vi bliver klogere på den natur vi bor i. Vi er også gode til at lege sammen og hjælpe hinanden, for når man lever tæt i en bæverfamilie, bliver man ofte rigtig gode venner.

  • Hos bæverne mødes vi hver onsdag fra 17:00 til 18:15.
    Udover det ugentlige møde holder vi nogle gange spejder i weekenderne.
  • Medbring altid tøj efter vejret; solcreme, regntøj, flyverdragt, gummistøvler, hue og handsker – vi er udendørs til alle møder, hele året rundt.
  • Det koster 600 kr. pr. halvår, men du er velkommen til at være med på et par møder inden tilmelding.