Velkommen!

Velkommen hos KFUM-Spejderne i Tommerup, en af de største grupper blandt KFUM-Spejderne på Fyn. Vi holder i det daglige til i Højfyns Friluftscenter, på vores grund ved Mølledamsvej 4 i Tommerup.

Spejder er ikke en fritidsinteresse som så mange andre. Det handler om at lære at klare sig selv og udvikle sig som et helt menneske. Det sker gennem fede udfordringer, gode kammeratskaber, spændende lejre og oplevelser i naturen.

Gennem spejderarbejdet har du en fænomenal mulighed for at lære, hvordan du tager ansvar for din egen personlige udvikling, at vise respekt for andre mennesker og at være ansvarlig over for naturen og det samfund, du er en del af.

Spejderliv kan godt beskrives med ord, men skal opleves i virkeligheden. Det foregår i tæt kontakt med naturen og spejderkammeraterne. Vi har mulighed for at vise meget af det vi går og laver, på disse sider, men det bliver aldrig helt som at være der selv.

Du er altid velkommen til blot at møde op eller til at kontakte os gennem formularen her på siden først.